Det er den meget bedre udnyttelse af spildvarmen fra grisene, som gør energibesparelsen mulig. I modsætning til træpiller, flis, halm, el og olie er spildvarmen gratis.
For Danmark er potentialet virkelig stort. 90 % besparelse svarer til en reduktion på 150 mio. kWh årligt eller 0,3 % af Danmarks CO2 udslip.
Normtal fra Dansk Svineproduktion anslår et forbrug på 25-35 kWh pr stiplads årligt. Dansk Landbrugrådgivning indregner også tab ved fremføring og fremstilling af varme med og ender derfor på 45-50 kWh. Rådgivningskontorer anvender 70 kWh ved beregning af gyllekøling.
Med en årlig produktion af 25 mio. grise skal der være 3,8 mio smågrisepladser. Således ender den samlede besparelse på 150 mio. kWh årligt - svarende til 120 mio kr.
For en svineproducent med 8 sektioner hver med 480 stipladser og en besparelse på 40 kWh er det årligt 153.000 kWh. Besparelsen afhænger af før-varmekilden. Hvis den olie er besparelsen 92.000 kr. årligt.
Tilbagebetalingstiden kan være så kort som 2 år, hvis systemet anvendes i nybyggeri og 3-5 år, hvis der er tale om renovering.
Intelligent overdækning er også tilskudsberettiget ligesom der også kan fås CO2 penge.