Har du overdækninger i fravænningstalden så ved du også, at justering skal foregå omhyggeligt for ikke at risikere svineri i stierne. Alternativt åbner man for overdækningerne i meget god tid, hvilket koster en massse varme.
Et anlæg med intelligente overdækninger har automatisk justering af overdækningerne, og man behøver ikke at være konstant opmærksom. Ud over at forkanten løfter sig lidt hver dag i en periode som grisene bliver større, så løfter den sig også, hvis de får det for varmt f.eks. en dag, hvor staldtemperaturen stiger på grund af højere temperaturer udenfor.
For 8 sektioner med 16 stier i hver sektion er det vurderingen, at der bruges ca. en time dagligt til tilsyn, justering af overdækninger herunder vask mm. En time koster brutto ca. 250 kr. og årligt er det godt 90.000 kr.