Vælg den rigtige varme til smågrisehulen

Smågrisehulen skal have varme, men hvilken varme skal man vælge?

I det følgende deler vi ud af vore erfaringer opsamlet over 13 år. Ingen har beskæftiget sig med forholdene i smågrisehulen, som vi har i dette tidsrum.

 

 

Gulvvarme

trk_illustrationMange sværger til gulvvarme i smågrisehulen, og mange nye farestalde tvinges til at bruge gulvvarme fordi der er valgt et gyllekølingsanlæg til at reducere ammoniakudslippet.

Grisehulen er ikke smågrisenes badeværelse, men deres soveværelse

Gulvvarme kender vi fra badeværelset, hvor vi synes at det er godt ikke at skulle gå på et koldt gulv. Det kan desværre ikke sammenlignes. 

Men prøv at tænke på en vandseng i soveværelset. Hvis du har prøvet den, ved du hvor kritisk temperaturen er. En halv grad for højt og du vågner svedig midt om natten. Og er den en halv grad for kold, så er led og lemmer stive næste morgen. 

Og prøv så en aften, når du ligger i din seng og har fået den varmet op, at tage dynen væk. Når du begynder at få det for koldt, hvilken side er det så, du fryser på? Er det siden, som du ligger på, eller er det siden op mod loftet? Det er selvfølgelig siden op mod loftet, som bliver kold. Også selvom der ikke er gulvvarme i en almindelig seng. Det er nok, at gulvet er isolerende.

Derfor skal varmen til smågrisene komme ovenfra

Men ikke som varm luft, da det stiger til vejrs ud af hulen og trækker koldere luft ind over smågrisene. Faktisk skal luften inde i hulen være så kold som muligt, så er der mindst luftbevægelse og mindst træk.

Se på illustrationerne herunder. Til venstre anvendes strålevarme, luften i hulen kan være køligere uden at grisene føler kulde. Til højre ses gulvvarme, der varmer luften op. Den trækker udenfor og kold luft trækker hen over smågrisenes kroppe.

Det kræver en varmekilde med strålevarme. Og den skal ikke lave varm luft samtidigt. Den skal afgive mindst 90 % af varmen som strålevarme, og det skal den også om 5 og 10 år.

 

 

Den bedste varme.

Der er kun én varmekilde, der kan opfylde dette krav, og det er den gamle varmepære. Den har kun én minus, og det er dens holdbarhed. Ved test er levetiden 5000 timer, og med et forbrug på 22 kWh til et kuld svarer det til 35 kuld eller godt 3 år. Holder pærerne i kortere tid, så er pærekvaliteten dårlig eller de får en behandling, som nedsætter levetiden.

Er pæren tændt, når man lader hulelåget falde ned, så vil de små rystelser mærkes i den varme glødetråd inde i pæren, og det fremmer et brud. Rystelserne får også den lim, som holder fatningen fast på glasset, til at slippe. Så går der ikke lang tid inden tråden knækker og varmen er væk. Det giver så en ny udfordring, da gevindstykket er løst og ikke er til at skrue ud. Ofte går varmelampens fatning i stykker ved denne operation.

VengSystem leverer i dag kun pærer, hvor gevindstykket ikke er afhængig af lim for at sidde fast.

 

Nogle pærer er også i stand til at ødelægge selve varmelampen. Det gælder pærer med manglende overfladebeskyttelse på metaldelene. Er metaldelene messingfarvede (bliver sorte over tid), så er det den sikre vej til at ødelægge en varmelampe. Selv pærer med blankt gevindstykke kan være dårlige.

Hvis beskyttelseslaget er for tyndt, så nedbrydes metallet over tid, og der opstår dårlig forbindelse til kontakterne i fatningen. Det er en ond cirkel.

Den dårlige forbindelse nedsætter spændingen til pæren, der med en koldere glødetråd trækker mere strøm, der igen nedsætter spændingen til pæren. Resultatet er en lysbue, der bliver så varm, at loddetinnet på pæren smelter, metaldele fordamper og både pære og varmelampe er defekte.

VengSystem har sine egne specifikationer til varmepærer, som leverandørerne skal leve op til.

   
 

Andre varmekilder.

Med jævne mellemrum kommer der alternativer til varmepæren, som ser ud til at have en levetid over 3 år. De er fristende, da det med dagens lønninger ikke er gratis at skifte en pære. Tiden har desværre vist, at holdbarheden er skuffende, og hvis de har kunnet holde, så begynder smågrisene efterhånden at fryse. Der går nogle år, inden man bemærker det hos de mindste grise. 


Forklaringen er ganske simpel. Strålevarme opfører sig præcist som lys. Det er tvingende nødvendigt, at varmekilden forbliver skinnende blank, blank som et spejl. Er den ikke det, så reflekteres en mindre del af varmen, og den del, som reflekteres, bliver sendt ud i alle retninger, så også soen efterhånden får noget varme.


Man kan sammenligne med forlygterne på en bil. Når den er ny, så er der et godt lys på bilen, for al lyset fra pæren sendes koncentreret fremad. Efterhånden som bilen ældes, så bliver lygtens reflektor mindre blank, og der kommer mindre lys på vejen. Hvor følsom dette er kan man se, når man læser vejledningen til at skifte en forlygtepære. Sæt ikke fingre på glasset. Fedtet på huden vil fordampe inde i lygten og sætte sig på reflektoren, så den bliver mærkbar dårligere.


De alternative varmekilder har en åben reflektor i rustfrit stål eller forkromet stål. Reflektoren er udsat for vaskevand hver femte uge og staldens aggressive luft konstant. I nogle tilfælde får den lidt kalk, når hulen kalkes. Og lidt kalk eller okker, når resterne af vaskevandet tørrer op. Den mister hurtigt sin spejlblanke tilstand, og varmen svinder.
Hånden på hjertet. Hvis du hænger forlygterne på din bil uden glas foran ud i stalden et par år og derefter sætter dem i bilen igen, hvor godt lys tror du at bilen nu har?

    

Varmefordeling på gulvet.

Hvis varmekilden er på 150 Watt, så er det ikke ligegyldigt, om varmen fordeles på 0,25 kvadratmeter eller på 1,0 kvadratmeter. I sidste tilfælde vil grisene mærke en betydelig mindre varme.

De fleste alternative varmekilder spreder varmen mere end varmepæren. Et argument er, at de varmer hele hulen op. Men er det virkelig optimalt? Smågrisenes behov for varme er størst lige efter faringen, og da fylder de slet ikke hulen. Og når de fylder hulen ud, så er der ikke behov for varme længere.

Vi har været ude at måle pladskravene til nyfødte smågrise op. De fylder 0,5 x 0,5 meter eller 0,25 m2. Den bedste varmekilde skal derfor kunne sende sin varme til ca. en tredjedel af den nuværende hulestørrelse, men ikke til hele hulen.

Vi har udviklet en metode til at teste en varmekildes effektivitet til at tilføre varme til nyfødte smågrise. Ingen af de testede alternative varmekilder kunne gøre det tilnærmeligsvis så effektiv som varmelampen. Den er så lidt for koncentreret, men det afhænger en del af den pære, som man vælger. 

Varmepæren er den røde kurve, den alternative varmekilde er den blå. Det ses, at de bruger stort set samme energi, men varmepæren varmer området med smågrise 3 gange bedre. Når den er så effektiv, så er der også basis for energibesparelser med den infrarøde styring. Og der er varme nok, hvis det er meget små grise og der er for lidt mælk.

+45 9759 2072
VengSystem A/S
Nautrup Møllevej 22
7870 Roslev
Danmark
vengsystem@vengsystem.com
Graphic Master - Leverandør af grafisk materiale Dynamic-it leverandør af webshop
Til toppen af VengSystem Ventilation

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her