PC tilslutning og PC Sow managementprogram

Alle VE121 og VE122 styringer er forberedt for tilslutning til en PC. Når VE Setup softwaren er installeret på PCen og styringerne er forbundet til PCen med et bus kabel, så kan en tekniker lave fejlsøgning eller ændre indstillinger ved at kalde én af stierne på dens ID nummer. Via Internettet kan teknikeren gøre det samme uden at køre ud til stalden. Han kan derfor servicere adskillige kunder den samme dag, hvilket reducerer omkostninger og fjerner smitterisikoen.

Med PC Sow softwaren på PCen får man det store overblik over alle rum og stier. Man kan starte et hold, afslutte et hold, ændre temperatur kurven, ændre automatisk slukdag og ændre varmebegrænsningen i varmt vejr.  Man kan teste alle varmelamper og kontrollere at de er OK inden smågrisene kommer.

Når smågrisene får mindre mælk skal den intelligente varmelampe supplere den manglende varme. En begyndende sygdom hos soen kan være årsagen. Med mindre mælk arbejder smågrisene med at blive mætte og falder ofte i søvn ved siden af soen. Det forøger varmebehovet i hulen.

PCen henter løbende den aktuelle varmebehov og beregner gennemsnittet. Hvis den tilførte varme er større i dag end i går, så vises det med en rød farve som en advarsel, hvor man bør gå til den afvigende sti og kontrollere forholdene.

Ud over denne værdifulde information kan man også aflæse den gennemsnitlige temperatur i hulen, den gennemsnitlige ønskede temperatur og den gennemsnitlige alder.

PC Sow softwaren har også et værktøj til fejlsøgning, som er let at bruge for en tekniker eller personalet. Hvis en sensor er defekt fordi kablet er blevet bidt af en gris, så vises en alarm og en besked Sensor Fejl kan ses.

Softwaren kræver en PC med Windows og et antal COM eller USB tilslutninger. Softwaren kan håndtere op til tusind stier opdelt i 8 net for nemmere igangsætning og vedligehold. Hvert net kræver en COM eller en USB port på PCen.

+45 9759 2072
VengSystem A/S
Nautrup Møllevej 22
7870 Roslev
Danmark
vengsystem@vengsystem.com
Graphic Master - Leverandør af grafisk materiale Dynamic-it leverandør af webshop
Til toppen af VengSystem Ventilation

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her