Sådan virker den intelligente varmelampe

Hvad er "intelligent"?

Det er styringen af varmelampen, som er intelligent. Vi bruger en infrarød temperaturføler, der direkte kan måle, hvordan smågrisene har det. Den måler temperaturen på grisenes krop, når de er i hulen, og gulvet, når de er ude.

Vi kalder den intelligent, fordi den konstant følger og reagerer på ændringer i hulen, og justerer varmen fra lampen tilsvarende. Vi får hele tiden et optimalt klima i hulen. Grisene bliver i hulen og kan bruge al foderenergien på at vokse.  De skal ikke bruge energi til at holde varmen eller søge et bedre sted at hvile. Lampen bruger kun et minimum af energi, da den kun er tændt præcis så meget, som grisene har brug for.

Derfor får du:

  • lavere dødelighed, fordi grisene bliver inde i hulen
  • højere fravænningsvægt
  • meget lavere energiforbrug.

Den infrarøde temperaturføler fra varmelampestyringen sættes fast i overdækningen tæt ved varmelampen. Den måler konstant grisenes hudtemperatur og giver besked til styringen om at justere lampens varme op eller ned. Den kan også regulere en anden varmekilde end en lampe.

Varmelampestyringen fås i tre forskellige udgaver. Du vælger selv - eller i samarbejde med os - hvilken model, der passer til dit behov.

  • Flytbar, hvor styringen kan flyttes videre til næste sti efter 7 eller 14 dage, hvor smågrisene har brug for varmen.
  • Stationær, hvor styringerne bliver hængende i stierne på specialdesignede beslag.
  • En netværkløsning, hvor de stationære styringer tilsluttes en PC og giver mulighed for at styre centralt. Afvigende stier kan findes gennem de informationer, der bliver samlet ind.

 

    

 

Den intelligente varmelampe er omfattet af et europæisk patent og patentansøgning.

+45 9759 2072
VengSystem A/S
Nautrup Møllevej 22
7870 Roslev
Danmark
vengsystem@vengsystem.com
Graphic Master - Leverandør af grafisk materiale Dynamic-it leverandør af webshop
Til toppen af VengSystem Ventilation

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her